Her kan du læse om nogle få af de forhold, som du kan træffe bestemmelse om i et testamente.
Mulighederne er mange, og du er altid velkommen til at kontakte os for en snak om dine konkrete ønsker. Den første telefonsamtale er altid gratis.
HVEM OG HVOR MEGET
Ved et testamente kan du bestemme, hvem der skal arve dig, og hvor meget den eller de pågældende skal arve. Dog rummer arveloven nogle begrænsninger. Har du børn eller en ægtefælle, kan du råde over ¾ af din formue.
I et testamente kan du fx bestemme
- at en bestemt person skal arve en bestemt andel af boet efter dig "Det er mit ønske, at boet efter mig skal fordeles således, at 50 % af boet efter mig tilfalder Anna, mens den resterende del af boet efter mig skal ...".
- at en person skal arve et bestemt beløb "Det er mit ønske, at boet efter mig skal fordeles således, at Anna arver kr. 100.000. Den resterende del af boet efter mig skal ... ".
- at en bestemt person skal have et bestemt aktiv "Det er mit ønske, at Anna skal udtage sommerhuset beliggende Sommervej 10, Sommerby. Den resterende del af boet efter mig skal fordeles ... "
SÆREJE
Ud over at du kan bestemme, hvem der skal arve dig, kan du fx også bestemme at arven skal være særeje for modtageren. Herved sikrer du din arving i en skilsmissesituation.
Det er muligt at bestemme at arven skal være
- skilsmissesæreje
- kombinationssæreje
- fuldstændigt særeje
- aftrapningssæreje
- brøkdelssæreje.
Vi fortæller dig gerne om forskellene.
BÅNDLÆGGELSE
Du kan bestemme, at arven efter dig skal båndlægges.
Båndlæggelse medfører, at din arving ikke umiddelbart kan råde over arven.
Dette kan være relevant, hvis du vil sikre sig mod, at arven udbetales til fri disposition på et tidspunkt, hvor du skønner, at arvingen endnu ikke er moden nok til at disponere fornuftigt over arven.
Måske er det ikke kun et testamente, du mangler, eller som trænger til et servicetjek.
- Behandlingstestamente?
- Børnetestamente?
- Ægtepagt?
- Fremtidsfuldmagt?
Der kan være en verden til forskel for dig og dine nærmeste på, om du har oprettet et af disse dokumenter eller ej. Pludselig er det for sent.
Tag en snak med Marie. Det er gratis. - 89 34 35 07 eller mhp@universadvokater.dk.
Ved at oprette et børnetestamente har du mulighed for at tilkendegive, hvem du ønsker, der skal overtage forældremyndigheden, såfremt du eller I begge, hvis I er to forældre dør, mens dine/jeres børn er mindreårige. Udgangspunktet er, at det er Familieretshuset, som bestemmer, hvem forældremyndigheden skal tildeles. Har du imidlertid oprettet et børnetestamente, vil Familieretshuset følge dine ønsker ved afgørelsen af, hvem der skal tildeles forældremyndigheden, medmindre Familieretshuset vurderer, at en anden løsning vil være til barnets bedste.
Du kan således gøre dit til at sikre, at din efterladte familie ikke står tilbage med et meget svært valg og til at afværge en potentiel konflikt i familien.
Det er en stor fordel, hvis Familieretshuset forstår baggrunden for dine ønsker, og det er derfor vigtigt, at du i børnetestamentet begrunder, hvorfor den eller de personer, som du peger på, er bedst egnet til at tage sig af børnene.
Du bør kraftigt overveje at oprette et børnetestamente, uanset om du er i ægteskab, i papirløst forhold eller enlig for barnets eller børnenes skyld og for din nattesøvns skyld.
Ring eller mail til Marie, hvis du ønsker at høre nærmere om børnetestamenter. Telefonnummeret er 89 34 35 07. Mailadressen er mhp@universadvokater.dk. Det koster ikke noget, før vi aftaler det.
Kan I samle en pæn lille flok i din forening, mødregruppe eller anden sammenhæng, kommer jeg gerne og fortæller jer om testamenter, børnetestamenter, ægtepagter, behandlertestamenter og fremtidsfuldmagter, Det er gratis, bortset fra befordringen.
Sådanne arrangementer har vi stillet op til i mange år, bl.a. for Danske Seniorers lokalforeninger.
Ring til mig, Marie, på 89 34 35 07 eller send mig en mail på mhp@universadvokater.dk.
Så vil du måske alligevel gerne bestemme, hvad dine penge skal bruges til frem for at drukne i statskassen.
Der er mange muligheder. Et menneske, der betyder meget for dig. Fodboldklubben. Eller en humanitær organisation, der får arven ubeskåret, fordi der ikke skal betales boafgift.
Tal med Marie. 89 34 35 07. mhp@universadvokater.dk.
Har du ikke oprettet et testamente og kommer i en livstruende nødsituation, er det muligt at oprette et nødtestamente. Der gælder ikke specifikke formkrav til et nødtestamente, og der skal ikke nødvendigvis være vidner til stede, når testamentet oprettes. Nødtestamentet skal med sikkerhed stamme fra testator, og det skal være udtryk for testators sidste vilje.
Ved "nødsituation" forstår man, at du forventer, at døden er nært forestående, og du ikke har mulighed for at nå at oprette et almindeligt testamente.
Overlever du nødsituationen, skal du efterfølgende oprette et vidne- eller notartestamente. Nødtestamentet er kun gyldigt, så længe nødsituationen vedvarer.
Hvis du ikke tager stilling til, hvem der skal arve dig, når du dør, kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser for dine efterladte. For eksempel risikerer din ægtefælle eller samlever at skulle gå fra hus og hjem, hvis der ikke er orden i papirerne. Og dine børn risikerer at miste halvdelen af deres arv, hvis de bliver skilt fra deres ægtefælle.
Der er mange gode grunde til at oprette et testamente. Med et testamente kan du fx
- sikre, at din ægtefælle eller din samlever får arven eller mest muligt, hvis I har fælles børn eller børn fra tidligere forhold.
- omfordele arven. Det er ikke sikkert, at dine ønsker svarer til arvelovens udgangspunkt. Det kan fx være, at du ønsker at begunstige et barnebarn eller en svigerdatter eller svigersøn.
- sikre, at arven bliver særeje for dine arvinger, således at de ikke skal dele med en ægtefælle ved skilsmisse.
- forebygge uenighed mellem arvinger om fordelingen af aktiver. I et testamente kan du ikke blot tage stilling til, hvilket beløb eller hvilken brøkdel en arving skal have, men også til hvem der skal have ret til bestemte ting, du efterlader dig.
- begunstige en velgørende forening og samtidig spare boafgift.
Et vidnetestamente underskrives, næppe overraskende, i overværelse af vidner. Et vidnetestamente skal opfylde en række formkrav for at være gyldigt.
Et notartestamente underskrives for en notar en medarbejder ved skifteretten.
Der er to væsentlige grunde til, at et notartestamente er at foretrække:
- Et notartestamente registreres elektronisk, og det elektroniske eksemplar har samme gyldighed som det originale "papirtestamente". Testamentet kommer derfor med sikkerhed frem i forbindelse med arveladers død, også selv om papireksemplaret ikke kan findes i arveladers gemmer.
- Det er betydeligt vanskeligere at få et notartestamente kendt ugyldigt end et vidnetestamente.
Hvis du ikke efterlader dig børn eller ægtefælle, kan du råde over hele din formue. Du kan således helt frit bestemme, hvem der skal arve dig.
Hvis du har børn og/eller ægtefælle, skal dine børn og/eller din ægtefælle have deres tvangsarv. Tvangsarven udgør ¼ af din formue. Har du både børn og ægtefælle, skal de dele tvangsarven ligeligt mellem sig. Du kan således frit bestemme, hvem der skal arve ¾ af din formue. Den sidste ¼ er reserveret til dine tvangsarvinger.
Har du valgt at sidde i uskiftet bo, efter at din ægtefælle er gået bort, og ønsker du nu at oprette et testamente, vil dine muligheder herfor afhænge af, om du og din ægtefælle havde oprettet fælles testamente og i givet fald af dette testamentes indhold. Det fælles testamente kan meget vel blokere for dine ønsker til et nyt testamente.
Har du og din afdøde ægtefælle ikke oprettet et testamente, er der ikke noget i vejen for, at du nu gør det. Du kan dog ikke oprette et udvidet samlivstestamente. Og efterlod din afdøde ægtefælle sig børn eller andre livsarvinger, kan du ved det nye testamente kun disponere over halvdelen af det uskiftede bos samlede formue.
Spørg universadvokater, hvis du er i tvivl.
Hvis I har været samlevende i mindst 2 år, eller hvis I har fælles børn, og hvis I i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab, kan I oprette et udvidet samlivstestamente.
Et udvidet samlivstestamente stiller jer rent arvemæssigt stort set som var I ægtefæller med fuldstændigt særeje. Hvis I har børn, betyder det, at I med et udvidet samlivstestamente kan testere 7/8 af førstafdødes formue til længstlevende.
Ja, det kan du bestemme i et testamente og det er både sædvanligt og fornuftigt at gøre det. Det betyder, at dine børn ikke skal dele arven efter dig med deres ægtefælle, hvis de på et tidspunkt skal skilles. Ellers vil arven automatisk indgå i barnets og ægtefællens formuefællesskab og skal deles (medmindre de selv har oprettet en særejeægtepagt).
De fleste af dem, der er opmærksom på mulighederne, vælger formen kombinationssæreje.
Kombinationssæreje betyder, at arven efter dig holdes uden for delingen af deres fællesbo, hvis dit barn bliver separeret eller skilt fra sin ægtefælle. Består ægteskabet mellem dit barn og ægtefællen, og dør dit barn før sin ægtefælle, vil barnets særeje blive til fælleseje; det gør det muligt for hans eller hendes ægtefælle at sidde i uskiftet bo.
Hvis det i stedet er din svigerdatter eller svigersøn, der dør før først, vil arven efter dig blive fuldstændigt særeje, hvilket betyder, at arven ikke skal indgå i opgørelsen af jeres svigerdatter ellers svigersøns dødsbo.
Indviklet? Ja, men det kan betyde alverden for dine børn, at du ikke bare lader stå til.
Kontakt Marie! 89 34 35 07 eller mhp@universadvokater.dk.
Ingen!
Tidligere hed afgiften arveafgift, men så fandt en eller anden med for lidt at lave på, at det skulle hedde boafgift i stedet. De fleste bruger nu stadig betegnelsen arveafgift.
Du kan se her, hvordan boafgiften beregnes. Eller du kan spørge universadvokater.
Ofte udgør pensionsopsparinger og livsforsikringer en betragtelig del af den efterladte formue. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, hvem der får pengene.
Hvis du ønsker at indsætte en begunstiget på din pensions- og forsikringsordning, kan dette ikke gøres via et testamente. Du skal tage kontakt til forsikrings/pensionsselskabet og bede dem om at indsætte en begunstiget.
Men vi hjælper dig gerne med dine spørgsmål.
Et arveforskud er en del af den arv, som man ellers først ville modtage, når arveladeren går bort. Det betyder bl.a., at det beløb, man får i arveforskud, skal indgå i den samlede opgørelse ved giverens død.
Du kan fx give et arveforskud, hvis et af dine børn har akut behov for penge, men du samtidig ønsker, at dine børn skal ligestilles i sidste ende.
Du skal være opmærksom på reglerne om gaveafgift, hvis du giver et arveforskud. Modtageren skal nemlig betale gaveafgift af det beløb, der overstiger det gaveafgiftsfrie beløb.
Marie hjælper gerne: 89 34 35 07 eller mhp@universadvokater.dk.
Værsgo! men SÅ stor er prisforskellen på en robot og os nu heller ikke. Og så er der andre gode grunde til at vælge os, som du måske skal tænke over.
Livet er ikke så simpelt, og vi er ikke alle så ens, at alting kan klares af en spørgeformular og en robot. Under samtalen med dig, finder vi ud af, hvilke spørgsmål vi skal stille lige netop dig, og hvad vi skal fortælle lige netop dig. Og du får afklaret dine tvivlsspørgsmål.
Du og dine arvinger kan sove roligere, når der har været en advokat med ind over alle detaljerne.
Og du ved, at en advokat
- har en lang specialistuddannelse bag sig.
- gennemfører lovpligtig efteruddannelse hvert år.
- omfattes af advokatetiske regler og kan straffes, hvis de ikke følges.
- er dækket af en advokatansvarsforsikring i tilfælde af fejl.
Så vælg selv.
Marie har telefon 89 34 35 07 og mailadressen mhp@universadvokater.dk.
- boligadvokat.tips
- byggebranche.tips
- børneadvokaten.dk
- bådadvokaten.dk
- ejendomsadministration.tips
- fremtidsfuldmagt.tips
- inkasso.tips
- medarbejder.tips
- persondata.tips
- selskab.tips
- senioradvokat.dk
- sommerhus.tips
- sundhedsjura.tips
- testamente.tips
UNIVERSADVOKATER arbejder med et stort antal fagområder. Kun enkelte af fagområderne har deres egen hjemmeside.
Sommerhuse er for mange familier et samlingssted, der benyttes af flere generationer og går i arv fra generation til generation. Husene kommer ikke i fri handel, men familieoverdrages.
Der er væsentlige forhold, som man ved en sådan overdragelse skal være opmærksom på, ikke mindst fordi et sommerhus er et ganske stort aktiv:
- Hvem kan overtage sommerhuset?
- Hvad skal der betales i SKAT/boafgift? Der kan i den sammenhæng være fordele ved at overdrage sommerhuset, mens den ældre generation endnu ikke er gået bort.
- Skal flere arvinger dele sommerhuset som arv? Så bør der utvivlsomt udarbejdes en samejeoverenskomst, hvis man vil have klare spilleregler.
- Skal sommerhuset være særeje for dem, der overtager det?
- Og meget mere endnu
Er det nødvendigt med testamente?
Et testamente er aktuelt for at sikre, at huset bliver (det rigtige sted) i familien for eksempel,
- hvis det familiemedlem, der skal arve, ikke er førstearving (typisk dit barn).
- hvis du har flere børn, hvor kun det ene skal eller vil arve sommerhuset.
- hvis der skal laves særeje over sommerhuset for den eller dem, der arver det.
Såfremt du kun har ét barn, og dette barn skal arve dit sommerhus, er det typisk ikke nødvendigt at oprette et testamente, medmindre du ved at gøre det til særeje vil sikre dit barn i en skilsmissesituation. I forbindelse med at han eller hun arver, skal sommerhuset værdiansættes, og man sætter normalt værdien til 15 eller 20 % under den offentlige vurdering (afhængig af en skatteretlig vurdering). Du skal dog være opmærksom på, at dit barn formentlig skal betale boafgift, når sommerhuset arves.
Er det familiemedlem, der skal arve sommerhuset, ikke dit barn?
Arvelovens bestemmelser afgør, hvem der arver, hvis ikke arvelader har oprettet testamente.
Derfor skal du som arvelader for det første være opmærksom på, om den person, du ønsker, skal arve, er arving ifølge arvelovens bestemmelser. Har du ingen børn eller ægtefælle, men eksempelvis en søster og en nevø, som du ønsker skal arve sommerhuset sammen, skal der oprettes et testamente; ellers vil sommerhuset tilfalde din søster.
Har du flere børn, hvor kun det ene skal eller vil arve sommerhuset?
Efterlader du dig flere børn, og har du ikke oprettet et testamente, der tager stilling til, hvem der skal arve sommerhuset, kan det ende hos hvem som helst af børnene eller hos en helt tredje person.
I et testamente kan du bestemme, at én bestemt arving skal have sommerhuset, eller at flere skal arve det til ligedeling eller skævt fordelt. Man skal dog være opmærksom på tvangsarvsreglerne, der ofte sætter en grænse for, hvad man kan bestemme over et forholdsvis stort aktiv som et sommerhus.
Selv om det ene barn skal have sommerhuset, kan du stadig bestemme, at alle børn skal arve lige meget, fx i en situation som denne:
Sommerhuset har en værdi på kr. 1.200.000, mens den samlede formue er på kr. 3 mio. Du ønsker, at dine arvinger skal arve lige meget, men samtidig ønsker du, at arving 3 skal have ret til at arve sommerhuset. Du kan så i dit testamente bestemme, at arving 3 skal kunne overtage sommerhuset mod at betale de "manglende" kr. 200.000 til dødsboet. Alle tre modtager derved kr. 1.000.000.
I en situation som denne vil sommerhusets værdi ofte blive fastsat af en ejendomsmægler antaget af boet.
Du kan overdrage sommerhuset inden din død og samtidig spare dine arvinger for boafgift
Mange vælger at overdrage sommerhuset til deres barn eller børn, mens de stadig er i live for at spare boafgift.
Måske har barnet ikke mulighed for at betale købesummen, men det kan normalt klares ved, at barnet udsteder et gældsbrev for købesummen. Gældsbrevet nedskrives så årligt med det beløb, man afgiftsfrit må give sine børn i gave. Købesummen kan man typisk fastsætte 15 eller 20 % under den offentlige vurdering, selvom sommerhusets værdi i fri handel reelt er højere.
En sådan overdragelse bør ikke foretages uden advokatbistand, idet der er mange potentielle fælder:
- Sidder man i uskiftet bo, kan overdragelsen og de efterfølgende gaver i visse tilfælde omstødes.
- Hvis gældsbrevet ikke er udformet korrekt, risikerer barnet eller børnene at blive afgiftspligtig af hele købesummen.
- Sommerhuset bliver ikke uden videre særeje for barnet eller børnene. Det betyder, at værdien af sommerhuset skal deles med ægtefællen i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.
------------------------------------
Overdrag eller køb i det hele taget aldrig et sommerhus uden at have en kompetent advokat med på sidelinjen.
Kontakt advokat Marie Hviid Pedersen på 89 34 35 07 eller mhp@universadvokater.dk. Den indledende kontakt er altid gratis.
Når du opretter dit testamente, kan du blandt andet vælge at båndlægge arven. Det indebærer, at arven anbringes i et forvaltningsinstitut, eksempelvis i en bank, hvor arvingen ikke selv kan disponere over arven, så længe den er båndlagt.
Al arv, både tvangsarv og friarv, til livsarvinger, fx børn, børnebørn og oldebørn, kan båndlægges, mens det for en ægtefælles vedkommende kun er friarven, der kan båndlægges.
Tvangsarv kan alene båndlægges til livsarvingen fylder 25 år. Friarv er ikke underlagt denne tidsbegrænsning, og kan i princippet være båndlagt i hele arvingens levetid.
Formålet med at båndlægge en arv er typisk at beskytte den mod arvingens eventuelle uhensigtsmæssige forbrug, fx i en umoden alder.
I særlige tilfælde giver arveloven mulighed for, at den offentlige myndighed Familieretshuset kan tillade frigivelse af arven, eksempelvis hvis arven har en begrænset værdi (under kr. 100.000), hvis båndlæggelsen af arven ikke længere tjener et rimeligt formål, eller hvis arven skal bruges til en velfærdssag for arvingen, eksempelvis til brug for køb af fast ejendom eller i forbindelse med sygdom.
Båndlæggelse af arv er en byrdefuld bestemmelse, hvorfor du som arvelader skal overveje grundigt, om båndlæggelse af arven er nødvendig.
Kontakt Marie Hviid Pedersen for mere info på telefon 89 34 35 07 eller e-mail mhp@universadvokater.dk. Den første kontakt er altid gratis.
Som udgangspunkt har ægtefæller fælleseje, hvilket betyder, at ægtefællerne skal dele deres aktiver mv. ligeligt ved separation, skilsmisse og død. Ægtefæller har dog mulighed for at bestemme, at nogle af eller alle deres aktiver i stedet skal være særeje. Særejeaftaler mellem ægtefæller kræver, at ægtefællerne er enige om særeje samt at særejeaftalen indgås ved ægtepagt. Herudover kan man oprette særeje ved, at det i et testamente er bestemt, at arven skal tilhøre modtageren som særeje, og endelig kan særeje bestemmes i et gavebrev.
Der findes i Danmark tre typer særeje:
- Skilsmissesæreje, som medfører, at hver ægtefælle ved formuedeling i tilfælde af separation eller skilsmisse beholder sin egen formue, mens formuen ellers deles ved førstafdødes bortgang.
- Fuldstændigt særeje, hvor hver ægtefælle (eller en ægtefælles dødsbo) ved formuedeling i forbindelse med separation, skilsmisse eller den enes død beholder sin egen formue. Dette medfører, at den længstlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo.
- Kombinationssæreje, der er en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det betyder, at der, som ved skilsmissesæreje, er særeje ved separation og skilsmisse, og at særejet ved død bliver til fælleseje for afdøde, mens længstlevendes kombinationssæreje bliver til fuldstændigt særeje.
Udover at man kan vælge mellem de tre nævnte særejetyper, er det muligt at begrænse særejet yderligere ved
- genstandssæreje, som er ensbetydende med, at særejet er begrænset til et eller flere aktiver, eksempelvis at særejet kun gælder den ene ægtefælles bil.
- erhvervelsessæreje, hvor en del af den ene ægtefælles formue er særeje, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Det kan eksempelvis aftales, at alt hvad ægtefællerne ejede ved ægteskabets indgåelse skal være særeje, men at alt, hvad de erhverver ved arv og gave efterfølgende i deres ægteskab skal være fælleseje.
- brøkdelssæreje, som indebærer, at særejet kun angår en vis brøkdel eller procentsats af en ægtefælles formue eller af et eller flere bestemte aktiver. Der er ikke grænser for, hvor små eller store brøkerne må være, ligesom der kan aftales forskelligt brøkdelssæreje for forskellige aktiver. De dele af formuen eller et aktiv, der ikke er omfattet af særejet, er fælleseje.
- sumsæreje, der er en særejeform, hvorefter et bestemt beløb, eller en bestemt del af værdien af et eller flere aktiver, er særeje, mens resten er delingsformue.
- tidsbegrænset særeje, hvor en ægtefælles formue gøres til særeje i en tidsbegrænset periode, eksempelvis 30 år, hvorefter særejet bortfalder. Formuen indgår herefter som fælleseje.
- aftrapningssæreje, som i tilknytning til et tidsbegrænset særeje gør det muligt at aftale en gradvis nedskrivning af særejets værdi således, at særejet over tid aftrappes med en bestemt brøkdel/procentdel eller et bestemt beløb.
Det er vigtigt, at du vælger den særejeform, som er rigtig for netop dig/jer. Såfremt du ønsker at høre nærmere om de forskellige typer af særeje, er du velkommen til at kontakte Marie Hviid Pedersen på tlf. 89 34 35 07 eller på mail mhp@universadvokater.dk. Det koster ikke noget, før vi aftaler det.
Arveloven sætter i nogle tilfælde en grænse for, hvor stor en del af din formue, du kan testere over.
Efterlader du en ægtefælle og/eller livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn), har disse ifølge lovgivningen krav på at modtage en tvangsarv. Tvangsarven udgør 25 % af din formue, og du kan som udgangspunkt ikke fratage ægtefællen eller livsarvingerne deres tvangsarv eller begrænse den.
Hvis dine arvinger er en ægtefælle og en eller flere livsarvinger, har din ægtefælle krav på halvdelen af tvangsarven og børnene (eller deres efterkommere) på den resterende del af tvangsarven.
Du har dog mulighed for i dit testamente at begrænse tvangsarven til kr. 1.410.000,00 pr. barn. Dette beløb er den maksimale begrænsningsmulighed i 2023; beløbsgrænsen justeres årligt.
Men denne begrænsningsmulighed er jo kun aktuel, hvis du efterlader dig en pænt stor formue. Er din formue relativt beskeden, er det mere relevant, at tvangsarv til børnene helt kan undgås ved, at din efterlevende ægtefælle får hele boet udleveret ved ægtefælleudlæg. Det er dog kun muligt, hvis jeres samlede formue højst er på kr. 850.000 (2023-niveau), og hvis din ægtefælle, ligesom ved uskiftet bo, overtager hæftelsen for din kendte og ukendte gæld.
Udgør boet, efter at begravelsesudgifterne er fratrukket, kr. 49.000 (2023) eller mindre, kan boet udleveres til den, der afholder begravelsesudgifterne - uden at tvangsarvingerne får noget.
Der er andre muligheder for at gøre noget ved tvangsarven. Fx kan du båndlægge tvangsarv, indtil arvingen fylder 25 år. Eller du kan bestemme, at en arving inden for sin tvangsarv skal have ret til at udtage bestemte aktiver af boet.
Denne lille artikel skitserer kun overfladisk nogle få af reglerne og mulighederne omkring tvangsarv. Virkeligheden er mere kompliceret end som så.
Sørg derfor altid for at få kompetent rådgivning om mulighederne, undtagelserne, farerne, nuancerne Det kan du få hos universadvokater.